Normalpris 2.995,-
StjernePLUSpris 2.695,50
Tilmelding i bunden af siden
- Et hands-on kursus i samarbejde med 3M
Kompositrestaureringer kan være meget æstetiske og se naturlige ud. Det kræver dog et egnet materiale med de rette optiske egenskaber, anvendt i passende tykkelse og omhyggeligt finisheret og poleret.
For at opnå gode resultater med lagvist opbyggede kompositrestaureringer skal du både have viden om farvens dimensioner i forhold til kompositmaterialer og være trænet
i processerne.
Der er udviklet flere metoder til lagvis opbygning i løbet af de sidste årtier, og de varierer i kompleksitet. Og i mange tilfælde er lagvis opbygning måske ikke engang indiceret. Det kan derfor være svært at vælge, hvilken fremgangsmåde du bør anvende i forskellige kliniske scenarier.
Dit udbytte af kurset:
Du bliver godt klædt på til at vælge, hvilke materialer du skal benytte til dine anteriore kompositfyldninger, og lære om de forskellige teknikker til lagvis opbygning. Du får redskaber, der sikrer, at du kan lykkes med dine behandlinger hver gang.
Kurset har fokus på:
- Hvad du skal overveje, når du vælger dit bondingmateriale - herunder evidens og håndtering.
- Farvedimensioner og farvevalg for kompositmaterialer.
- Forskellige teknikker til lagvis opbygning.
- Diskussion af indikationer og kontraindikationer konkretiseret med flere kliniske cases.
- Visning af avanceret anvendelse af komposit til æstetiske ændringer, som f.eks. lukning af diastemata og opbygning af taptænder.
- Løsning og årsagsbestemmelse i cases, hvor resultatet ikke er som forventet.
Formiddagen er udelukkende teoretisk. Eftermiddagen byder på hands-on øvelser ud fra de gennemgåede principper.