Tilmelding i bunden af siden
Tag med Plandent på en helt unik og anderledes kursusrejse til ALASKA den 22.-31. Maj 2022.
I samarbejde med OurWorld har Plandent arrangeret en fantastisk kursusrejse til Alaska.
Et fantastisk program med høj dental faglighed og oplevelser som du aldrig vil glemme, er sat sammen.
Faglige emner:
Tandlægerne Kenneth Jordy og Jan Frydensberg Thomsen fra Colosseumklinikken på Kgs. Nytorv i København arbejder primært med henvisninger. Kenneth i endodonti og Jan i æstetik og protetik. Til Alaskaturen har de sammensat et kursus med følgende emner:
- Endodonti
- Protetik
- Interdisciplinært samarbejde
- Infraktioner
Update på endodonti
Den teknologiske udvikling indenfor endodonti har været i eksplosiv udvikling, men formålet er fortsat at behandle og forhindre pulpal og perikapikal patologi. Få den nyeste og opdaterede viden indenfor endodontien:
Kursets emner:
- Diagnostik og prognose
- Oplukning og lokalisering af alle kanaler
- GlidePath - nu også maskinelt
- Mekanisk udrensning. Hvor mange file er nødvendige?
- Skylleprotokol anno 2022
- Nyeste rodfyldningsteknikker
- Martensitiske vs austenitiske file - hvad er forskellen?
- Biokeramiske materialer - er det fremtiden?
- Roterende vs reciprokerende - hvad er bedst og hvornår?
- Brugen af CBCT i endodontien
- Guided endodonti
Ovenstående krydres med en masse kliniske tips og tricks til at løse endodontiske problemstillinger.
Protetik
Protetik anno 2022 omfatter et stort udvalg af restaureringsmaterialer. Det kan virke lidt uoverskueligt, når man skal vælge restaureringstype, for hvad er kravet til styrken – og til æstetikken? Vi guider dig igennem de forskellige materialer og diskuterer analogt aftryk kontra intraoral scanning samt cementering.
Kursets emner:
- Indikationer for forskellige restaureringsmaterialer
- Præparationsudformning
- Analog kontra digital teknik
- Valg af rigtige den cement
- Korrekt forbehandling af de forskellige restaureringsmaterialer
- Kommunikation med laboratoriet
Interdisciplinært samarbejde
Det er ofte muligt at lave en mindre invasiv behandlingsplan, hvis man samarbejder interdisciplinært – med fx en ortodontist, en endodontist eller en kirurg.
Den klassiske interdisciplinære samarbejdspatient er slidpatienten, og drejer det sig om en patient med infraktioner og resorptioner, er samarbejdet mellem tandlæge, endodontist og kirurg ofte en nødvendighed.
Kursets emner:
- Interdisciplinært samarbejde tandlæge – ortodontist
- Interdisciplinært samarbejde tandlæge – kirurg
- Interdisciplinært samarbejde tandlæge – endodontist
- Kliniske cases
Infraktioner - hvad gør vi med revnerne?
Diagnostik og behandling af infraktioner kan være meget vanskelig og spænder lige fra observation til ekstraktion.
Kursets emner:
- Hvordan træffer vi det rigtige valg af behandling?
- Hvornår anbefales der henholdsvis direkte eller indirekte restaureringer?
- Hvornår skal tanden endobehandles og hvordan?
- Hvornår anbefales ekstraktion?
Formålet med det faglige indlæg er at give tandlægen en systematik i diagnostik og behandling af tænder med infraktioner – både i forhold til endodontien og restaureringen.
Vil du have mere information skal du sende en mail til Bonnie.moeller@plandent.dk
Se invitationen her