Kursusgiver:
Tandplejer Lene Holm
3 kursustimer
16.00-19.00
Normalpris 2.295,-
StjernePLUSpris 2.065,50,-
Tilmelding i bunden af siden
Tandblegning og mikroabrasion – vores smil er vigtigt
Kurset giver dig en indsigt i forskellene mellem eksterne og interne misfarvninger og en bred forståelse af blegning generelt.
Kurset henvender sig til
Klinikassistenten som vil i gang med at blege tænder og stå med ansvaret for blegning på klinikken.
Dit udbytte af kurset
Du får et fyldestgørende indblik i, hvilke behandlingsalternativer/produkter der findes til de forskellige patientindikationer.
Du får ydermere kendskab til de mest solgte produkter på det danske marked og deres individuelle forskelle, så du bedre kan vurdere, hvad du skal vælge i den specifikke situation.
Kurset byder bl.a. på
Du får en gennemgang af årsagen til emaljeforandringer. Du lærer samtidig, hvordan du behandler med mikroabrasion og blegning, så du opnår den mest minimale invasive tandbehandling – til laveste omkostninger for klinikken. Vi gennemgår også, hvordan du anvender præfabrikerede blegeskinner, og hvordan du selv fremstiller dem.
Kurset byder på praktiske øvelser, hvor du bl.a. skal fremstille en individuel skinne inklusiv ilægning af blegegel og øvelser med præfabrikerede skinner.
OBS! Du skal selv medbringe gipsmodel til fremstilling af blegeskinne.
Det er vigtigt, at du tager aftryk og støber ud hjemmefra i en UK-ske, uanset om det er til ok eller uk. Vi har ikke mulighed for at trimme gipsmodeller på kurset, og for meget gips giver en dårligt fremstillet skinne.