Kursusgiver:
Tandlæge Jan Frydensberg Thomsen & tandlæge, MSC Kenneth Jordy
09.00-17.00
Normalpris 6.295,-
StjernePLUSpris 5.655,50,-
Tilmelding i bunden af siden
Infraktioner – Træf de rigtige behandlingsvalg i hverdagen - hvor dybt går revnen, og hvad gør du?
Diagnostik af infraktioner kan være meget vanskelig. Infraktioner kan være både overfladiske og meget dybe. De ses oftest i restaurerede tænder, men kan også opstå i intakte tænder. Behandlingen spænder derfor vidt – lige fra en enkel plastfyldning til ekstraktion. Kurset gør dig i stand til at træffe det rigtige behandlingsvalg i hverdagen.
Dit udbytte af kurset
Få en gennemgang af diagnostik og behandlingsvalg med udgangspunkt i kliniske cases og svar på alle dine spørgsmål om infraktioner:
• Hvornår anbefales der henholdsvis direkte og indirekte restaureringer?
• Hvornår og hvordan skal tanden endobehandles?
• Hvornår anbefales ekstraktion?
Deltager du i hands-on-delen får du også rig mulighed for at øve teknikkerne i praksis.
Kurset har fokus på
Du får en gennemgang af step-by-step- procedurer inden for de to områder:
Minimal invasiv endodonti:
• Oplukningsdesign.
• Mekanisk udrensning.
• Rodfyldningsteknik – herunder valg af sealer og materiale.
Restaurering af vitale og endobehandlede tænder med infraktioner:
• plast med/uden overdækning
• plast med fiberforstærkning
• med eller uden stift
• provisoriske kroner ved dubiøs prognose
• endokrone og kroner
HANDS-ON
Hands-on-delen giver dig mulighed for at øve teknikkerne inden for minimal invasiv endodonti og under hensyn til den tilstedeværende infraktion.
Derudover øves flere restaureringsmuligheder på vitale og endobehandlede tænder med infraktioner.
Kurset henvender sig til
dig, der er tandlæge og ønsker systematik i diagnostik og behandling af tænder med infraktioner.