Kursusgiver:
Professor Daniel Edelhoff og tandlæge Jan Frydensberg Thomsen
09.00-16.00
Normalpris 6.995,-
StjernePLUSpris 6.295,50,-
Tilmelding i bunden af siden
Bidfunktion og fast protetik - den største rekonstruktion
Sådan griber du planlægning og udførelse an.
På dette kursus går Professor Daniel Edelhoff fra Universitetet i München og Tandlæge Jan Frydensberg Thomsen fra Specialtandlægerne Sjælland i dybden med fast protetik og den bidfunktion, der følger med, når du foretager en større rekonstruktion af biddet.
Få viden om:
- Hvordan du laver korrekte bidregistreringer og fastlægger en ny bidhøjde (VDO).
- Hvordan du anvender digital teknologi til materialevalg og planlægning af behandlingen.
- Hvordan du vælger det rette materiale til fast protetik og håndterer cementering korrekt.
- Hvordan du udarbejder en interdisciplinær behandlingsplan trin for trin.
For at gøre kurset så klinisk relevant som muligt kombineres teori med case-baseret undervisning.
Kurset er inddelt i fire dele
Del 1: Kæbeledsproblemer og bidregistrering
Grundlæggende viden om kæbeleddet (TMJ) og kæbeleds- problemer (TMD) er nødvendig for at kunne stille en diagnose
og vurdere prognosen for din patient. Når du planlægger en større rekonstruktion, der kræver en ny okklusion, er det afgørende, at du kan foretage korrekte bidregistreringer og fastlægge en ny bidhøjde (VDO).
Få viden om:
- Hvordan kæbeleddet fungerer, belyst på en klinisk relevant måde.
- Hvad der sker i kæbeleddet, når det begynder at knække og giver problemer (TMD).
- Hvordan du stiller den rette diagnose af kæbeleddet.
- Hvordan du laver bidregistreringer og fastlægger en ny bidhøjde ved bidhævning.
Del 2: Digital planlægning og materialevalg
Den digitale teknologi giver dig adgang til mere diagnostisk information og gør dit kliniske arbejde mere forudsigeligt.
Du kan bruge en digital wax-up til at teste en skinne eller midlertidige kroner i forskellige polymermaterialer. Det giver dig mulighed for at vurdere både æstetik og funktion, før du udfører behandlingen. Samti-dig kan du opdele behandlingen i flere trin, fx implantatindsættelse og kronepræparation. Både dit valg af materiale og CAD/CAM-teknik har betydning for præparationsdesignet.
Få viden om:
- Hvilke æstetiske og funktionelle principper, du skal implementere i din behandlingsplan.
- Hvordan du fastlægger de nødvendige elementer for et forudsigeligt resultat, inkl. ny bidhøjde.
- Hvordan du vælger det rette CAD/CAM- fremstillede provisoriske materiale.
- Hvilke potentialer og begrænsninger helkeramiske materialer har, baseret på kliniske resultater.
Del 3: Materialehåndtering og cementering
I dag er der mange muligheder, når du skal vælge materialer til kroner og broer. Helkeramiske materialer vinder hastigt frem, men de er meget forskellige, både når det gælder anvendelse, egenskaber og håndtering. Valget af den rette cement er afgørende for et vellykket resultat!
Få viden om:
- Hvilke egenskaber de forskellige materialer til fast protetik har.
- Hvordan du håndterer materialerne korrekt ved indprøvning og cementering.
- Hvordan du vælger den rette cement til forskellige materialer.
Del 4: Interdisciplinær behandlingsplanlægning
Minimal invasiv behandling inden for restorativ tandpleje foretrækkes ofte og er blevet lettere at gennemføre. Det kræver dog ofte et interdisciplinært samarbejde med ortodontister og kirurger, hvor den største udfordring er at fastlægge den rette behandlingssekvens: Hvem gør hvad – og hvornår?
Få viden om:
- Hvornår det er relevant at samarbejde med ortodontister og oral kirurger.
- Hvordan du udarbejder en interdisciplinær behandlingsplan trin for trin.
- Hvordan du fastlægger den rette sekvens for behandlingen.
- Hvordan du finjusterer behandlingsplanen i den endelige fase
Sprog:
Kurset foregår på engelsk.
Kurset henvender sig til
Tandlæger, der ønsker at styrke deres viden og kliniske færdigheder inden for fast protetik, bidfunktion og større rekonstruktioner.